Demens
Demens er betegnelsen for en tilstand, man kommer i, når sygdom i hjernen svækker de mentale færdigheder.
Demens er ikke en specifik sygdom, men et tegn på sygdom i hjernen, som viser sig ved svækkede kognitive funktioner.
Demens er især karakteriseret ved at påvirke mentale færdigheder som hukommelse, koncentrationsevnen, sproget og kan ofte medføre ændringer i personlighed og adfærd.
Er der forskel på demens og Alzheimers?
Der hersker en del forvirring, om hvad forskellen på Alzheimers sygdom og demens er. Mange tror, at det er det samme og sidestiller begreberne.
Én måde at forklare det på er at se demens som en slags paraply, hvorunder Alzheimers sygdom og en række andre sygdomme er. Sygdomme, som alle leder til en svækkelse af mentale funktioner og demens.
Forskellige typer af demenssygdomme
De mest udbredte former for demens inkluderer Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body demens og frontotemporal demens. Ud over disse er der også en række andre varianter og kombinationstyper af demenssygdomme.
Klik på + for at læse mere om sygdommene
Alzheimers sygdom
+ −Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens og er karakteriseret ved en gradvis svækkelse af hukommelse, tænkeevne og sprog. Sygdommen påvirker også adfærd og evnen til at udføre daglige aktiviteter.
Vaskulær demens
+ −Vaskulær demens er den næstmest almindelige form for demens og skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Symptomerne kan variere afhængigt af hvilke områder af hjernen, der er påvirket.
Frontotemporal demens
+ −Frontotemporal demens påvirker primært frontallapperne i hjernen og kan føre til markante ændringer i personlighed og adfærd. Sygdommen er ofte forbundet med sprogproblemer og psykiatriske symptomer.
Lewy body demens
+ −Lewy body demens er en kompleks form for demens, der påvirker kognition, adfærd og motoriske funktioner. Sygdommen er karakteriseret ved hallucinationer, motoriske symptomer som Parkinsonisme, og fluktuerende opmærksomhed.
Symptomer på demens
- Svækket hukommelse: Ofte et af de første tegn, man bemærker.
- Problemer med sprog: Det kan blive svært at finde de rigtige ord eller forstå det, der bliver sagt.
- Manglende orientering: Problemer med at orientere sig i tid og sted.
- Svigtende dømmekraft: Det kan blive en udfordring at tage beslutninger.
- Forandringer i humør og adfærd: Pludselige humørsvingninger og ændringer i personlighed kan forekomme.
Hvis du eller nogen, du kender, oplever et eller flere af disse symptomer, er det vigtigt at gå til lægen for at få en korrekt diagnose og behandling.
Tidlig diagnose kan gøre en stor forskel i behandlingsforløbet.
Sådan foregår en demensudredning
En demensudredning starter med et besøg hos den praktiserende læge, som efter en indledende vurdering kan henvise til en specialiseret udredningsklinik.
Udredningsklinikken laver forskellige undersøgelser, fx scanninger og neuropsykologiske tests. Pårørende kan også blive involveret for en mere komplet forståelse af symptomerne.
Herefter stiller udredningsklinikken en eventuel diagnose og foreslår relevante behandlingsmuligheder. Det kan både være medicinsk behandling, men også rådgivning og støttemuligheder i hverdagen.
Kan demens behandles?
Der findes ikke en helbredende behandling for demens. Men tidlig diagnosticering og den rette personcentrerede indsats kan gøre en stor forskel.
Behandlingen kan bestå af stimulerende aktiviteter for krop og sind, pleje og omsorg og i nogle tilfælde medicinsk behandling, der kan forbedre funktionsniveauet eller forsinke sygdomsforløbet.
Hjælpemidler kan også spille en vigtig rolle i at understøtte behandlingsmulighederne og forbedre livskvaliteten.
Alzheimerforeningen tilbyder rådgivning, støtte og aktiviteter for at hjælpe både demensramte og deres pårørende.
Forebyggelse af Demens
Ny forskning viser, at det er muligt at forebygge op mod en tredjedel af alle demenstilfælde.
Forskere har identificeret 15 risikofaktorer, herunder fysisk inaktivitet, ukorrigeret høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt, som påvirker risikoen for at udvikle demens.
Forebyggelse er for nuværende den bedste mulighed, da behandlingsmulighederne for demens er begrænsede. Selvom det ikke er muligt helt at eliminere sin risiko, kan man gøre noget for at mindske den.
Det er en myte, at demens er en naturlig del af det at blive gammel. Demens har op til 1990’erne været fejlagtigt knyttet sammen med begrebet ”senil”, der betyder "gammel".
Det vil sige, at fx tab af hukommelse, sprog og motoriske evner forårsaget af demens ansås for at høre til det at blive ældre - og ganske naturligt.
I dag ved vi, at demens altid skyldes sygdom. Risikoen for at få en demenssygdom stiger dog med alderen.
Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.
Mistanken om arvelig demenssygdom i familien kan opstå, hvis der er flere i lige linje med samme symptombillede, og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt.
Demens kan dog godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom.
Flere end 200 forskellige sygdomme kan føre til demens. Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes. Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet.
Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har en demenssygdom, er det vigtigt at tale med din praktiserende læge. Du kan læse mere om demensudredning her.
Hvorfor hedder vi "Alzheimerforeningen", hvis vi er en forening for alle, der er berørt af demens?
Vores formål som forening retter sig mod alle mennesker, der er berørt af demens i deres hverdag, og ikke kun kun mod mennesker berørt af en bestemt demenssygdom, som fx Alzheimers. Men hvorfor hedder vi så Alzheimerforeningen?
Alzheimerforeningen blev stiftet i 1991. Dengang var det stadig forholdsvis nyt at have fokus på demens, og det var ofte Alzheimers sygdom og det symptombillede, man forbandt demens med.
Det er blandt andet derfor, at mange internationale patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer med fokus på demens og demenssygdom har ”Alzheimer” i navnet, f.eks. Alzheimer’s Society i England og Alzheimer’s Association i USA.
Stifterne i Danmark var helt naturligt inspireret af tilsvarende foreninger i verden omkring os, og derfor blev navnet også en afspejling af de navne, andre foreninger med tilsvarende formål havde.
HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?
Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.
Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.
Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.
Sørg for, at vi fortsat kan give gratis rådgivning
